ICC Danmark

ICC’s formand deltog i FN’s Heads of States møde

ICC er en af de første private organisationer, der har fået en officiel støtte af FN. ICC’s formand, Sunil Bharti Mittal deltog den 19. september i FN’s Heads of States møde.

ICC’s observatørstatus i FN’s generalforsamling har to fundamentale fordele for ICC-medlemmer. For det første giver ICC’s observatørstatus et bedre overblik over hvordan FN arbejder og fungerer. For det andet har ICC som observatør et større indblik og indflydelse i FN’s arbejde, der bidrager til at styrke ICC medlemmers interesser i FN.

Globalisering på en bæredygtig måde
ICC formand Mittal deltog i Heads of State (HOS) frokostmøde den 19. september sammen med globale statsoverhoveder. Mittal deltog i mødet for at fremhæve vigtigheden af ​​at gennemføre globalisering på en ansvarlig og bæredygtig måde og forbedre fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og mennesker. Mittal benyttede lejligheden til at understrege fordelene ved digital handel og teknologisk innovation for at fremme global vækst.

Den årlige HOS har traditionelt været forbeholdt regeringsledere. FN’s generalsekretær Antonio Guterres tildelte hermed en betydelig tilkendegivelse til ICC ved at invitere ICC’s formand. Til stede ved HOS var også den amerikanske præsident Donald Trump og den franske præsident Emmanuel Macron samt en række andre regeringsledere.

Fremme ansvarlighed hos virksomheder
I forbindelse med HOS har ICC’s formand Hr. Mittal udtalt: ”Det er en stor ære for ICC at være en del af sådanne overordnede overvejelser i FN. ICC er fortsat forpligtet til at fremme ansvarligheden hos virksomheder og vil fortsat bidrage som global organisation til at nå de bæredygtige udviklingsmål, som FN har sat. ”

ICC’s status som observatør baner vejen for samarbejdet mellem ICC og FN, som kan styrke danske virksomheders bidrag til at løse FN’s verdensmål. Det styrker i sidste ende de danske virksomheder, da verdensmålene skaber eksportmuligheder for de danske virksomheder ved både at løse vedvarende energi, energieffektivisere bygninger, vand og fjernvarme m.m. samt mulighed for at skabe økonomisk vækst.

Flere nyheder

ICC’s faste observatør ved FN stopper

Louise Kantrow stopper som konsulent og fast observatør ved FN for ICC. Det blev meddelt på ICC’s Knowledge Sharing Sessions i Paris den 14. november. Louise Kantrow har i løbet af de sidste ti år […]

Læs mere
ICC udgiver nye procedurer for voldgiftsdomstol

ICC’s nye voldgiftsregler trådte i kraft 1. marts 2017. Voldgiftsreglernes procedurer gælder for alle voldgiftskrav, der fremsættes i henhold til ICC-reglerne. Den forenklede procedure gælder for alle voldgiftskrav, der er fremsat i henhold til ICC-reglerne, […]

Læs mere