ICC & DSEB Årsmiddag 14. november 2017

Dato/Tid
Tuesday 14. November 2017
18:00 - 23:00

Sted
Børsen

ICC & DSEB Årsmiddag 14. november 2017

Den årlige ICC-medlemsmiddag afholdes den 14. november sammen med DSEB, Danish Society for Education and Business. Årsmiddagen er for landets førende topchefer og folk fra det danske erhvervsliv, politikere, diplomater og andre interessenter. Administrerende direktør for Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen deltager som gæstetaler, og under middagen vil Tietgenprisen blive uddelt.

Siden 2015 har ICC afholdt årsmiddag sammen med DSEB. DSEB, Danish Society for Education and Business, (det tidligere FUHU), der arbejder for at øge værdiskabelsen i danske virksomheder og det danske samfund ved at støtte udviklingen af forretningsrelaterede uddannelses- og forskningsmæssige kompetencer, som et globalt erhvervsliv efterspørger.

DSEB uddeler årligt Tietgenprisen på 500.000 kr. som anerkendelse af betydelig forskningsindsats foretaget af unge forskere inden for erhvervsrettet humaniora og samfundsvidenskab. Tietgenprisen retter sig mod vækstlaget inden for forskningen i Nordeuropa. Prisen gives således til yngre forskere, der er på vej frem.

Loading Map....